Spørgsmål og svar
Det vi tit bliver spurgt om i tickets. Står dit spørgsmål her ikke, så opret en ticket på vores Discord.
Jeg kan ikke komme ind på serveren
Tjek det her i rækkefølge:
- Har du allowlist? Uden den bliver du afvist, når du joiner. Se hvordan du får den.
- Er serveren oppe? Det kan du se på Status.
- Clear din cache. Se hvordan du gør.
- Join direkte. Åbn FiveM, tryk F8 og skriv
connect cfx.re/join/bdxbgy4.
Virker det stadig ikke, så opret en ticket og skriv hvad der står på skærmen, når det går galt.
Hvordan clearer jeg min cache?
Det hjælper tit, hvis spillet crasher, ting ikke loader, eller du sidder fast på loadingskærmen.
- Luk FiveM helt.
- Tryk Windows + R, skriv
%localappdata%\FiveM\FiveM.app\dataog tryk Enter. - Slet mapperne cache, server-cache og server-cache-priv.
- Start FiveM og join igen.
Lad mappen game-storage ligge. Sletter du den, skal FiveM hente det hele igen.
Jeg kan ikke se kanalerne på Discord
Gå ind i #regler på vores Discord, læs reglerne og tryk på Godkend. Så får du Borger-rollen og kan se resten.
Kan du stadig ikke se noget, så tryk ikke en gang til. Skriv til staff i #support-chat.
Hvordan får jeg allowlist?
Log ind på Min side med din Discord og send ansøgningen om allowlist.
Når staff har kigget på den, kan du se svaret på Min side. Bliver du godkendt, får du rollen på Discord og kan joine med det samme. Læs lige reglerne først.
Hvordan søger jeg et job?
Alle ansøgninger ligger på Min side, når du er logget ind. Der kan du se hvilke jobs der tager imod ansøgninger lige nu.
De fleste jobs kræver, at du har allowlist først. Du kan kun have én ansøgning til det samme job ad gangen.
Hvor kan jeg se svaret på min ansøgning?
På Min side under Dine ansøgninger. Der står om den er modtaget, under behandling, godkendt til samtale, godkendt eller afvist. Har staff skrevet noget til dig, står det der også.
Når den er afgjort, pinger staff dig også i #ansøgningssvar på vores Discord.
Jeg er blevet bortvist. Kan jeg få en chance til?
Du kan anke på Min side. Skriv ærligt hvad der skete. Staff kan se sagen, så det er bedst at sige det, som det var.
Hvordan opretter jeg en ticket?
Gå ind på vores Discord og opret en ticket. Skriv hvad der skete, hvornår, og hvem der var med. Så kan staff hjælpe dig hurtigere.
Hvordan lægger jeg billeder op?
Gå til Billeder og log ind med Discord. Du skal være med i vores Discord. Du får et link til hvert billede, som du kan bruge i spillet eller på Discord. Kun du kan se din liste.
Staff kigger billederne igennem og fjerner dem, der ikke må ligge der.