Spring til indhold
Gamerstuen 2.0
Opdateret 24.09.2026 · 18 afsnit

Regelsæt

Gamerstuen er contentbaseret RP med frihed under ansvar. Når du spiller her, accepterer du reglerne. Større ændringer bliver meldt ud på Discord.

Velkommen til Gamerstuen

#velkommen

Gamerstuen er en contentbaseret RP-server med frihed under ansvar.

Vi går ikke efter 100 % realisme. Vi går efter gode scenarier, sjovt RP og oplevelser, hvor alle involverede får mulighed for at spille med.

Det betyder også, at staff ikke skal håndholde hvert eneste scenarie eller vurdere småting ud fra, hvad der ville ske 100 % realistisk.

Brug din sunde fornuft, spil med hinanden og lad være med at ødelægge RP'et for andre.

1

Generelle RP-regler

#generelt-rp

1.1 Gældende RP-begreber

De almindelige RP-begreber gælder stadig på Gamerstuen:

  • RDM
  • VDM
  • NLR
  • Metagaming
  • Streamsniping
  • Combat Logging
  • FearRP / NVL
  • Powergaming
  • FailRP

1.2 Er du i tvivl?

Vi kommer ikke til at skrive en halv bog om hvert begreb. Ved du ikke, hvad et begreb betyder, eller er du i tvivl om en situation, så spørg staff.

1.3 Helhedsvurdering

Reglerne vurderes ud fra scenariets helhed og ikke kun ud fra én enkelt handling.

2

Content før perfekt realisme

#content

2.1 Content frem for perfekt realisme

Noget er ikke automatisk et regelbrud, bare fordi det ikke ville være realistisk i virkeligheden.

2.2 Kreativ frihed

Hvis et scenarie er sjovt, giver modspil og fungerer for de involverede, er der plads til kreativitet. En politibil og en borgerbil må godt ramme hinanden under en vild jagt. Du må godt tage chancer og lave kreative eller dumme ting med din karakter.

2.3 Hvor går grænsen?

Det bliver et problem, når en handling kun bliver brugt til at vinde, troll, grief eller ødelægge andres mulighed for RP.

3

VDM og køretøjer

#koersel

3.1 VDM findes stadig

At logge ind, tage en bil og bevidst køre tilfældige mennesker ned er selvfølgelig ikke tilladt.

3.2 Køretøjer i aktive scenarier

Kontakt mellem køretøjer eller kreative handlinger under et aktivt RP-scenarie bliver ikke automatisk betragtet som VDM. Konteksten og det samlede scenarie betyder noget.

4

Powergaming

#powergaming

4.1 Groft misbrug af mechanics

Powergaming findes stadig i grove tilfælde. Du må ikke bevidst misbruge game mechanics til at gøre dig selv urimeligt svær eller umulig at spille imod.

4.2 Kreativitet er ikke automatisk powergaming

Gamerstuen er ikke en server, hvor enhver urealistisk bevægelse eller kreativ løsning automatisk bliver kaldt powergaming.

4.3 Vurderingen

Det afgørende er, om handlingen gav et bedre scenarie, eller om den ødelagde scenariet for de andre.

5

RDM og vold

#rdm

5.1 RP-grundlag

Du må ikke angribe eller dræbe tilfældige spillere uden et RP-grundlag.

5.2 Tidligere RP tæller med

Et RP-grundlag behøver ikke være skabt fem minutter før episoden. Tidligere konflikter, relationer og hændelser kan være en del af grundlaget.

5.3 Meningsløs vold

Meningsløst drabs-RP og vold alene for at skabe kaos accepteres ikke.

6

Meta og streamsniping

#metagaming

6.1 Din karakters viden

Din karakter må kun handle på information, som karakteren selv har fået gennem RP.

6.2 Information udefra

Information fra Discord, streams, TikTok, venner, private calls eller andre karakterer må ikke bruges ingame.

6.3 Streamsniping

Streamsniping betragtes som metagaming og er ikke tilladt.

7

Combat logging

#combat-logging

7.1 Aktivt RP-scenarie

Du må ikke forlade serveren for at slippe ud af et aktivt RP-scenarie eller undgå konsekvenser.

7.2 Crash eller forbindelsesproblemer

Crasher du, forventes det, at du vender tilbage hurtigst muligt eller giver besked.

8

Død og NLR

#nlr

8.1 Respawn efter død

Forbløder din karakter og respawner, må du ikke vende direkte tilbage til samme konflikt og fortsætte som om intet er sket.

8.2 Genoplivning gennem RP

Bliver du genoplivet gennem RP, kan scenariet fortsætte.

8.3 Hukommelse og skader

Brug sund fornuft omkring, hvad din karakter kan huske, og hvordan skaderne påvirker dig.

9

FearRP og value of life

#fear-rp

9.1 Værdsæt din karakters liv

Din karakter skal som udgangspunkt værdsætte sit liv. Det betyder ikke, at alle karakterer skal reagere ens eller altid overgive sig.

9.2 Det er tilladt at tage risici

Du må godt tage chancer, når det giver mening for din karakter og scenariet.

9.3 Grænsen

Du må ikke konsekvent ignorere åbenlys fare, alene fordi du ved, at du kan blive revived bagefter.

10

Kriminalitet

#kriminalitet

10.1 Kriminalitet skal skabe RP

Kriminalitet skal bruges til at skabe scenarier og RP, ikke kun som en metode til at tage værdier fra andre spillere.

10.2 Giv mulighed for modspil

Ved røverier, kidnapninger, konflikter og lignende skal andre spillere have mulighed for at reagere og spille med i scenariet.

10.3 Grænser ved røveri

Du må ikke tvinge en spiller til at hæve sin bankkonto, overdrage sit hus eller tage hele sin bilsamling ud af garagen.

11

Bander

#bander

11.1 Det er tilladt at agere som bande

Det er tilladt at agere som bande eller gruppering ingame uden at være godkendt på forhånd. I må gerne gå i samme tøj, bruge et fælles navn og skabe jeres eget bande-RP. Det blander staff sig som udgangspunkt ikke i.

11.2 Officielt anerkendt bande

At agere som bande betyder ikke, at I er en officielt anerkendt bande på Gamerstuen. For at blive anerkendt skal banden godkendes gennem en ansøgning hos bandeteamet eller den bandeansvarlige.

11.3 Adgang til officielle bandesystemer

En godkendt bande kan få adgang til serverens bande-specifikke systemer og fordele, blandt andet:

  • Bandemenu
  • Bandetablet
  • Bandezoner
  • Raids
  • Bandemissioner
  • Stash
  • Bandegrund / base
  • Andre bande-specifikke systemer og funktioner

Først når ansøgningen er godkendt, betragtes I som en officielt anerkendt bande på Gamerstuen.

11.4 Bande-RP og territorier

Bander har stor frihed til at skabe deres eget RP. Territorier, stoffer, konflikter og penge skal bruges til at skabe historier og content. Et territorium betyder ikke automatisk shoot-on-sight.

11.5 Ansvar

Bander og medlemmer vurderes som udgangspunkt på deres egne handlinger. Hvis en hel bande gentagne gange skader serverens RP, kan staff dog gribe ind over for banden samlet.

12

AFK

#afk

12.1 AFK farming

AFK farming er tilladt på Gamerstuen.

12.2 Du skal stadig være tilgængelig

Du skal fortsat kunne reagere på andre spillere og staff.

12.3 AFK-tjek

Hvis staff laver et AFK-tjek og du gentagne gange ikke reagerer, kan du blive fjernet fra serveren.

13

Bugs, exploits og cheats

#bugs

13.1 Rapportering af fejl

Bugs og fejl skal rapporteres.

13.2 Udnyttelse

Bevidst udnyttelse af bugs, exploits eller scriptfejl er ikke tilladt.

13.3 Cheats og tredjepartsprogrammer

Cheats, modmenuer, injectors og andre programmer, der giver en unfair fordel, accepteres ikke.

14

Support

#support

14.1 Spil scenariet færdigt

Forsøg så vidt muligt at spille scenariet færdigt.

14.2 Tag sagen bagefter

Er der efterfølgende et problem, så tag det i support. Stop ikke RP'et midt i scenariet for at diskutere regler.

14.3 Hele hændelsen vurderes

Staff vurderer hele hændelsen og ikke kun et enkelt klip eller en enkelt handling.

15

Streaming og content

#streaming

15.1 Streaming er velkommen

Streaming, videoer og clips fra Gamerstuen er meget velkomne.

15.2 Streamsniping og streamerens ansvar

Streamsniping og brug af information fra en livestream ingame betragtes som metagaming og er ikke tilladt. Som streamer skal du samtidig være opmærksom på, at streamsniping kan forekomme. Det er derfor dit eget ansvar at overveje stream-delay, skjult kort eller andre forholdsregler, hvis du viser information live, som kan bruges imod din karakter.

15.3 Dokumentation ved mistanke

Mistanke om streamsniping er ikke i sig selv nok til, at staff kan straffe en spiller. Hvis du mener, at nogen har streamsnipet dig, skal du så vidt muligt kunne dokumentere det med eksempelvis:

  • Et klip fra din egen stream
  • Et klip lavet af en seer
  • Video fra scenariet
  • Anden dokumentation, der viser en tydelig sammenhæng

Staff vurderer sagen ud fra det samlede bevismateriale.

15.4 Kritik og omtale

Du må gerne kritisere Gamerstuen, staff eller andre beslutninger, så længe det foregår sagligt og respektfuldt. Personlige angreb, chikane eller organiseret hetz mod spillere, staff eller community accepteres ikke.

16

Staffs vurdering

#staff

16.1 Helheden vurderes

Ikke alle situationer kan beskrives i et regelsæt. Staff vurderer derfor blandt andet:

  • Var der et reelt RP-scenarie?
  • Havde begge sider mulighed for at spille med?
  • Blev en mechanic misbrugt?
  • Var formålet content eller bare at vinde?
  • Blev andres RP bevidst ødelagt?

16.2 Større og alvorlige sager

Ved større, komplekse eller alvorlige sager skal afgørelsen ikke træffes af én enkelt staff. Mindst én anden staff skal inddrages, og ved større sager kan flere staff eller ledelsen blive involveret, før der træffes en endelig beslutning.

16.3 Klage og genoptagelse

Alle afgørelser kan påklages. Hvis der kommer nye oplysninger, nyt bevismateriale eller en sag bør vurderes igen, kan den genoptages og behandles på ny.

16.4 Formålet med reglerne

Reglerne skal beskytte RP'et, ikke stå i vejen for det.

Kort fortalt

#afslutning

Hav det sjovt.

Skab RP.

Giv andre modspil.

Accepter konsekvenser.

Lad være med at ødelægge oplevelsen for andre.

Frihed under ansvar.